Beckham fortalte i et interview, at det var den argentinske troldmand, der i 2013 fik ham til at lægge støvlerne på hylden.
David Beckham er nok mest kendt for hans sublime sparketeknik, der gjorde ham i stand til at lægge sylespidse indlæg samt kreere langskudsmål af absolut verdensklasse. Han bliver således husket af mange som en af de bedste midtbanespillere af hans generation, og repræsenterede igennem tiden flere af verdens største fodboldklubber som Manchester United, Real Madrid og AC Milan, såvel som det engelske landshold, hvor han bar anførerbindet i seks år. Han blev derudover den første engelske spiller nogensinde til at vinde ligatrofæer i fire forskellige lande, nemlig England, Spanien, USA og Frankrig, og formåede igennem hans 20 år lange karriere at vinde 19 trofæer i alt.
Den 45-årige englænder kan derfor se tilbage på en succesfuld spillerkarriere med ophold i Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og MLS for ikke at nævne hans arbejde i forbindelse med fødslen af den helt nye MLS-klub Inter Miami. Her fungerer han som medejer og præsident, og kunne i marts måned overvære øjeblikket, da klubben fik officiel MLS-debut mod hans tidligere arbejdsgiver LA Galaxy.
Beckhams møde med Messi
Beckham fik for nylig mulighed for at uddybe det interview, som han gav til Gary Neville i 2013, da han som 38-årig lagde støvlerne på hylden. Her havde han netop spillet sin sidste kamp for PSG, og blev dengang spurgt, hvorfor han havde valgt at stoppe, hvortil Beckham med et glimt i øjet svarede: ”Det skete nok, da Messi løb forbi mig”. Her henviste han til kvartfinalen tidligere på sæsonen, hvor Barca slog PSG ud, og hvor Messi løb om hjørnerne med englænderen, der altså i det øjeblik besluttede sig for at stoppe hans aktive karriere.
Det engelske ikon uddybede i et interview for nylig til nogle journalister i Argentina: ”Vi var foran. Messi kom på banen og Fc Barcelona scorede. På trods af min alder, så nød jeg at spille, og vi var gode i begge kampe. Vi gjorde ting, som vi kan være stolte af. Vi tabte ikke til dem”. Han glæder sig altså over at PSG ikke tabte kampene til Barca og Messi, og fastslår at han valgte at stoppe på toppen. Beckham havde nemlig på daværende tidspunkt netop vundet MLS med LA Galaxy inden han tog til PSG, hvor han også vandt det franske mesterskab, og han fik derfor en værdig afsked med fodbolden.
Helt færdig med fodbold blev han dog aldrig. For den 45-årige englænder er nu tilbage i USA, hvor han står bag den nye MLS-klub Inter Miami CF, og her har han store ambitioner. Således fortæller Beckham, at han ønsker at hente både Messi og Ronaldo til klubben. To spillere der har domineret fodboldscenen det sidste årti, og som hos bookmakere der tilbyder fodbold betting, altid er favoritter til at blive topscorer i deres respektive ligaer.
Om Beckham lykkedes med at få dem overtalt er dog en anden sag, men sikkert er det at det vil skabe endnu mere hype omkring den amerikanske liga, der har oplevet en stigende popularitet igennem de seneste år. Det er nu nok stadig tvivlsomt, om det kan lade sig gøre at hente Messi eller Ronaldo, men når det er sagt, så skal vi ikke være overrasket, hvis vi inden for kort tid ser andre store stjerner tilslutte sig Miami-klubben, hvor Beckham altså er præsident.
Er du fodboldnostalgiker og filmfan findes der ikke noget bedre end film, der handler om dette fantastiske spil. Og endnu bedre: Film, som dykker ned i historien bag de største fodboldlegender.
Ordet legende stammer som mange andre ord fra gammel latin og betyder historien om en begivenhed. Sidenhen er det ofte blevet brugt til at betegne personer, der har optrådt i særlige begivenheder og næsten er blevet symptomatiske på dette. Måske er det derfor, at de bedste fodboldspillere så ofte karakteriseres som legender: Fodbold er historie, skaber historie og fortæller historier. Om spillere, der vokser op i ubegribelig fattigdom, og ender i ufattelig luksus. Om de undertippede, som Danmarks fodboldlandshold, der i 1992 vendte katastrofe til succes og gjorde det umulige. Fodbold rummer så mange gode historier, at det næppe kan komme bag på nogen, at der er lavet så mange film om sporten.
Den lille Kanon: Ferenc Puskás
I dag er det hold som England og Frankrig, der hos betting bookmakerne ligger som favoritter til at vinde EM i 2020 med henholdsvis odds 5.00 og 7.50, men i 1950erne var et hold som Ungarn en af de store fodboldnationer, og det skyldtes blandt andet fodboldlegenden Ferenc Puskás. Man skal nok være en større fodboldnørd for at erindre ham, men ved VM i 1954 var Ungarn blandt favoritterne til at vinde VM i fodbold, der blev afholdt i Schweiz. Ungarn lagde stærkt ud i VM-turneringen med at vinde 9-0 over Sydkorea og 8-3 over Vesttyskland, og de nåede faktisk helt til finalen, hvor de desværre tabte til Vesttyskland i andet møde. I 2009 blev der lavet en dokumentarfilm, Puskás Hungary, af den velrenommerede ungarske instruktør Tamás Almási om den legendariske fodboldspiller, som har vundet adskillige priser. Den fortæller historien Puskás der voksede op fattig i Budapest og endte som en af de bedste fodboldspillere i historien. Han spillede blandt andet for Real Madrid, som han vandt fem mesterskaber, fire Europa Cups (tidligere Champions League)-pokaler og Intercontinental Cup med.
Man kan ikke sige fodboldlegende uden at sige Messi. Og selvfølgelig er der også lavet en film om den argentinske troldmand, som i modsætning til Puskás nok ikke behøver særlig introduktion. Dokumentaren handler om hvordan Messi voksede op i Rosario til hans status som verdensberømt fodboldspiller, og den tager udgangspunkt i kommentarer af Jorge Valdano, Johan Cruyff og tidligere argentinsk landsholdstræner Menotti, som alle har en mening om den lille dribler. Hvis man håber at få kommentarer fra Messi selv, bliver man dog skuffet. Og selvom filmen har fået ros af kritikerne for billeder og teknik, kritiseres den samtidig for, at diskussionerne om Messis talent ikke er særligt interessante samt at man ikke får større indblik i personen Lionel Messi.
Der findes et hav af andre dokumentarer på markedet om legender fra Pelé, bulgarske Hristo Stoichkov til profiler af hele hold som Manchester United-stjernerne Beckham, Giggs, Nicky Butt og Gary Neville i sportsdokumentaren The Class of 92. Så på med filmbrillerne, find popcornene frem og bliv klogere på verdens fodboldhistorie.
Carles Puyól er en af de største legender i spansk fodbold, og fortjener derfor en solid plads i fodboldhistorien, hvor den legendariske forsvarsklippe huskes som kaptajnen for den bedste Barca-generation nogensinde. Han huskes af mange som en sand kriger, og med hans store lederegenskaber dirigerede han tropperne i FC Barcelona fra 2004 indtil han stoppede karrieren i 2014, hvor han var hårdt plaget af skader.
FC Barcelona
Catalaneren spillede hele hans karriere for Barca, hvor han i 1995 startede på Barcas verdenskendte akademi La Masia. Her viste han gode takter, og blev derfor hurtigt en fast bestanddel for Barca B, hvor han figurerede som højreback. Her spillede han nogle år, inden han fik debut for førsteholdet under Louis van Gaal i 1999. Fra det øjeblik af gik det hurtigt, og efter kort tid, var han også blevet en fast del af A-truppen, og i 2004 overtog han anførerbindet fra Luis Enrique. På dette tidspunkt havde han allerede rykket ind i det centrale forsvar, hvor han udviklede sig til en af historiens bedste forsvarsspillere. Puyól vandt efterfølgende sit første store trofæ i 2004/05-sæsonen, da Barca under Frank Rijkaard vandt La Liga for første gang i fem år. Succesen fortsatte ind i 2006, hvor catalanerne forsvarede deres ligatitel og samtidig vandt Champions League efter en dramatisk finale mod Arsenal i Paris. Under Josep Guardiola-tiden fortsatte Puyól med at være grundstenen i Barcas defensiv indtil en knæskade forhindrede ham i at spille. Specielt de sidste to sæsoner måtte han kæmpe meget med knæet, og i 2014 måtte han endegyldigt give op.
Puyól udgjorde sammen med Alves, Xavi, Iniesta, Busquets og Messi stammen på Guardiolas mandskab, der af mange bliver vurderet til at være det bedste hold nogensinde. Nu er kun Messi, Busquets, Pique, Jordi Alba og Sergi Roberto tilbage fra dengang, og det er tydeligt at se at man den dag i dag mangler en type som Puyól eller Xavi på holdet. Sidstnævnte kan muligvis vise sig at blive en fremtidig træner for Barcelona, når hans ophold i AL Sadd i Qater en dag er slut. Og det kan der snart være brug for i den spanske storklub, der ikke har vundet Champions League siden 2015, hvor Xavi stadig var i klubben. Med oddsene hos bookmakerne ser vi nemlig også at de heller ikke er en af de top-3 favoritter til at vinde Champions league i år, med deres odds 7.50. Der har været lidt slinger i valsen i denne sæson hos Barca. Men Messi ligner heldigvis for dem en mand på en mission, hvilke kun kan være en fordel for Barca og måske kan han få klubben tilbage på sporet, som dengang Puyól var på holdet.
Det spanske landshold
Puyól var også en central figur på det spanske landshold, hvor han agerede viceanfører på det succesfulde mandskab, der vandt EM i 2008 og VM i 2010. Her spillede han i alt 100 kampe, men grundet skader var han ikke med da Spanien i 2012 genvandt EM.
Carles Puyól nåede i alt at spille 15 sæsoner for FC Barcelona, hvor han vandt 27 trofæer inklusiv tre Champions League-titler og seks La Liga-titler. Han spillede i alt 663 kampe og scorede 23 mål for Barca. Efter han stoppede som spiller blev han vicesportsdirektør, men stoppede efter mindre end et år i rollen. Han blev dog tilbudt rollen som sportsdirektør i september 2019, men afviste her tilbuddet.
Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer har sagt, at “Pelé var den bedste i 60erne, Cruyff var den bedste i 70erne, Maradona var den bedste i 80erne, og Laudrup var den bedste i 90erne”. Det er store ord, og de tre første er store mænd at blive sammenlignet med, men hvis der er nogen, der fortjener den position, så er det Michael Laudrup. Den danske fodboldlegende er kendt verden over takket være sin suveræne og succesfulde karriere som spiller, derefter som træner og senest som sportskommentator. Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, at den ældre Laudrup bror satte støvlerne på hylden, fortsætter han med at være en kæmpestor tilstedeværelse også langt udover Danmarks grænser.
En barndom fyldt med fodbold
Michael Laudrup kom til at spille i nogen af verdens største klubber, men det hele begyndte med farmand Finn Laudrups klub Vanløse, hvor Michael også begyndte sin karriere. Med en professionel fodboldspiller som far og en morbror, der var træner for Brøndbyernes Idrætsforening, var fodbold og sport en stor del af barndommen helt fra begyndelsen. Til tider fyldte det så meget, at Michaels lillebror Brian som teenager valgte fodbolden fra for at prøve sig frem med andre sportsgrene. Begge brødre havde dog helt unægteligt talent med en fodbold, og der gik ikke længe før begge brødre var professionelle fodboldspillere. Michael brugte nogle måneder hos KB i 1981. Da Finn trådte tilbage efter at have hjulpet Brøndby IF op i førstedivision samme år tog den ældste søn over, og allerede i 1982 blev Michael Laudrup kåret til Årets Spiller i Danmark. Skiftet fra Kjøbenhavns Boldklub til Brøndby føjer endnu en usædvanlig præstation til Laudrups lange liste: Han er en af meget få spillere, der har fuldført det “forbudte skifte”.
Toptalent til Middelhavet
Den ene sæson i Brøndby var nok til at vække omverdenens interesse for den unge danske spiller, der året før også var begyndt på Danmarks U-19 landshold. Den store italienske klub Juventus fik tidligt fat på Laudrup, men grundet samtidens regler i italiensk fodbold var der ikke plads til, at han kom ind som en tredje udlænding i klubben, så han blev i stedet udlejet til den nye klub S. S. Lazio. To år senere hentede Juventus danskeren tilbage, men faktisk gik det ikke så godt for samspillet, som begge sider nok havde håbet. Alligevel var Laudrups præstation nok til, at FC Barcelona fandt ham og fik ham til Spanien – det blev begyndelsen på en lang kærlighedsaffære mellem Laudrup og Spanien.
I Barcelona kom Laudrup for alvor på banen under kyndigt trænerskab fra halvfjerdsernes legende Johan Cruyff. Cruyff fik samlet et “Dream Team”, og som en del af hollænderens drømmehold endte Michael Laudrup med titler fire sæsoner i La Liga. Laudrup bidrog med elegance, teknik og intelligens til klubbens spil, og så spillede han ualmindeligt rent: I hele sin lange karriere fik han aldrig et eneste rødt kort – hvilket Cruyff måske ikke helt satte pris på. Den af natur meget kritiske hollænder har senere udtalt, at Laudrup er det tætteste på et decideret fodboldgeni, han har mødt og at det eneste, han manglede for at udnytte sit kæmpetalent til det yderste, var den tørst og hårdhed, han ville være født med, hvis han var vokset op i en ghetto og fodbolden var den eneste måde ud på.
Valgte Barcelona frem for det danske landshold
1992 blev en kæmpestor succes for Laudrup og Barcelona – og for Danmark. Laudrup vandt hele tre titler med Barcelona: Spansk mester, Europa Cup for mesterhold (det senere Champions League) og Årets spiller i Spanien. Men besynderligt nok var Danmarks bedste fodboldspiller ikke en del af Danmarks største fodboldsucces nogensinde, der ellers udspillede sig midt i Laudrups store, succesfulde år. Som Cruyff også havde erfaret, kunne Michael Laudrup have svært ved kritik, og han stoppede karrieren på det danske landshold allerede i 1990 efter at Richard Møller Nielsen blev landstræner. Han var på ferie i 1992, da han vurderede, at Danmarks chancer for at nå nogen steder hen i EM var mikroskopiske. Modsat broderen deltog Michael Laudrup altså ikke, da Danmark vandt EM-guld i 1992. Hans fokus på spansk fodbold kom til gavn for Barcelona, der også vandt det spanske mesterskab i 1993, hvor Laudrup igen blev kåret til årets spiller, og i 1994.
Det forbudte skifte
I 1994 traf Laudrup endnu en kontroversiel beslutning, da han skiftede klub fra Barcelona til ærkerivalen Real Madrid. Den dag i dag er han stadig en af de eneste spillere, der har kastet sig ud i “det forbudte skifte”. Det rygtedes, at Laudrup og Cruyff var kommet op at toppes, og at Laudrup ovenpå væsentligt reduceret spilletid valgte Barcelonas ærkerival af den grund. Laudrup har hele tiden sagt, at den primære grund til, han valgte at skifte klub var, at størstedelen af Barcelonas spillere deltog i VM i 1994, og at han forudså, at en hel klub fuld af trætte spillere ikke ville nå langt den næste sæson. Barcelona lå på toppen af fødekæden og kunne kun gå én vej. Real Madrid, derimod, havde noget at kæmpe for: De var blevet vippet af pinden flere år før og var klar på hårdt arbejde.
Rejste sig fra den værste kamp
Samme år mødte Real Madrid med Michael Laudrup i spidsen Barcelona, og det blev til et skrækscenarie for danskeren, der blev buet og råbt af af 100.000 vrede Barça fans hele kampen igennem. Laudrup udtalte for nylig, at den dag for 25 år siden var den værste i hans liv. På trods af, at Laudrup blev hylet ud af den i den kamp, genvandt Real Madrid med hans hjælp guldet i La Liga allerede den sæson. Laudrup vandt La Liga for femte år i træk, og forlod Spanien i 1996 for at hjælpe det japanske hold Vissel Kobe med at klatre op i japansk førstedivision. Efter et ophold i Bosnien og Herzegovina sluttede den efterhånden ganske modne legende karrieren som spiller med en sæson i Ajax, hvor han sluttede i 1998.
Forholdet til Real Madrid bliver ved
Det var tiden i Spanien, der for alvor sendte ham afsted mod stjernerne og gjorde det klart for fodboldverdenen, at Laudrup var en topspiller, og det nære forhold til spansk fodbold lader til stadig at være der – ifølge Telemadrid lod den efterhånden ganske erfarne træner Real Madrid vide sidste år, at han var interesseret i at hjælpe klubben videre med dets identitet som træner, efter deres stjernespiller Ronaldo stoppede på holdet. Det blev ikke til noget, men det lader til, at Michaels elskede klub alligevel igen har fået styr på tingene. Sidste år endte de La Liga på en tredjeplads hele 19 point bag FC Barcelon, men kigger man på odds på fodbold, er der igen tiltro til klubben, da de er en af favoritterne til at vinde La Liga med odds 2.75 lige bag Barcelona med odds 1.73. Laudrup skulle altså ikke tilbage til den succesfulde klub og spanien i denne omgang, men han kan glæde sig over, at Barcelona og Barças fans er blevet bedre igen med tiden, og at han den dag i dag er elsket af langt de fleste fodboldfans i Spanien. I april fejrede David Silva, den spanske midtbanestjerne for Manchester City, sejren ved at bede om et fanbillede sammen med Michael Laudrup, der var til stede som kommentator for Viasat.
Legenden Laudrup huskes både i Danmark og Spanien i dag, og Laudrup er et forbillede for yngre fodboldspillere fra hele kloden både takket være sin spillestil og sin adfærd uden for banen. Den tidligere Barcelonakaptajn Andrés Iniesta har udtalt, at han helst af alle fodboldidolerne ville have spillet sammen med Michael Laudrup grundet hans stilede spil og klasse. Mange andre stjerner har lignende tanker, og brasilianeren Roberto Carlos bruger Michael Laudrups tid hos Swansea som inspiration i hans egen trænerkarriere. Laudrup har påvirket folk og fodboldverdenen hele verden over – og det kommer ikke til at stoppe de første mange årtier.
Hvem er fodboldhistorien største spillere? Det er måske en smagssag, men vi forsøger alligevel at komme med et bud på, hvem der er historiens største spillere.
