Er du fodboldnostalgiker og filmfan findes der ikke noget bedre end film, der handler om dette fantastiske spil. Og endnu bedre: Film, som dykker ned i historien bag de største fodboldlegender.
Ordet legende stammer som mange andre ord fra gammel latin og betyder historien om en begivenhed. Sidenhen er det ofte blevet brugt til at betegne personer, der har optrådt i særlige begivenheder og næsten er blevet symptomatiske på dette. Måske er det derfor, at de bedste fodboldspillere så ofte karakteriseres som legender: Fodbold er historie, skaber historie og fortæller historier. Om spillere, der vokser op i ubegribelig fattigdom, og ender i ufattelig luksus. Om de undertippede, som Danmarks fodboldlandshold, der i 1992 vendte katastrofe til succes og gjorde det umulige. Fodbold rummer så mange gode historier, at det næppe kan komme bag på nogen, at der er lavet så mange film om sporten.
Den lille Kanon: Ferenc Puskás
I dag er det hold som England og Frankrig, der hos betting bookmakerne ligger som favoritter til at vinde EM i 2020 med henholdsvis odds 5.00 og 7.50, men i 1950erne var et hold som Ungarn en af de store fodboldnationer, og det skyldtes blandt andet fodboldlegenden Ferenc Puskás. Man skal nok være en større fodboldnørd for at erindre ham, men ved VM i 1954 var Ungarn blandt favoritterne til at vinde VM i fodbold, der blev afholdt i Schweiz. Ungarn lagde stærkt ud i VM-turneringen med at vinde 9-0 over Sydkorea og 8-3 over Vesttyskland, og de nåede faktisk helt til finalen, hvor de desværre tabte til Vesttyskland i andet møde. I 2009 blev der lavet en dokumentarfilm, Puskás Hungary, af den velrenommerede ungarske instruktør Tamás Almási om den legendariske fodboldspiller, som har vundet adskillige priser. Den fortæller historien Puskás der voksede op fattig i Budapest og endte som en af de bedste fodboldspillere i historien. Han spillede blandt andet for Real Madrid, som han vandt fem mesterskaber, fire Europa Cups (tidligere Champions League)-pokaler og Intercontinental Cup med.
Mageløse Messi
Man kan ikke sige fodboldlegende uden at sige Messi. Og selvfølgelig er der også lavet en film om den argentinske troldmand, som i modsætning til Puskás nok ikke behøver særlig introduktion. Dokumentaren handler om hvordan Messi voksede op i Rosario til hans status som verdensberømt fodboldspiller, og den tager udgangspunkt i kommentarer af Jorge Valdano, Johan Cruyff og tidligere argentinsk landsholdstræner Menotti, som alle har en mening om den lille dribler. Hvis man håber at få kommentarer fra Messi selv, bliver man dog skuffet. Og selvom filmen har fået ros af kritikerne for billeder og teknik, kritiseres den samtidig for, at diskussionerne om Messis talent ikke er særligt interessante samt at man ikke får større indblik i personen Lionel Messi.
Der findes et hav af andre dokumentarer på markedet om legender fra Pelé, bulgarske Hristo Stoichkov til profiler af hele hold som Manchester United-stjernerne Beckham, Giggs, Nicky Butt og Gary Neville i sportsdokumentaren The Class of 92. Så på med filmbrillerne, find popcornene frem og bliv klogere på verdens fodboldhistorie.