Hvilke spillere tager over for Messi og Ronaldo: Fremtidige fodboldlegender

Lionel Messi
Lionel Messi 2018” – (CC BY-SA 3.0) af Кирилл Венедиктов

Selvom det kan være hårdt at indse, så er Messi og Ronaldo begge kommet op i årene. Det betyder at vi på et tidspunkt, skal begynde at forberede os på en fodboldverden uden to af historiens absolut største fodboldlegender. Vi kigger derfor nærmere på nogle af de spillere, der forventes at tage fat, når de to superstjerner en dag lægger støvlerne på hylden.

Phil Foden – Manchester City

Kigger vi på rendyrket talent, er Phil Foden muligvis den bedste spiller i Premier League. Hans træner Pep Guardiola udtalte for nyligt, at Foden er det største talent, han nogensinde har trænet. Det siger en del taget i betragtning af, at han tidligere har trænet spillere som Messi og Iniesta.

Foden har stadig brug for mere erfaring, men hans udvikling taler for sig selv. Specielt i denne sæson har han imponeret, og han forventes at spille en stor rolle for Guardiolas mandskab i de kommende år. Faktisk ligner det, at han allerede har tilkæmpet sig en startplads, og det forventes at fortsætte i næste sæson. Her skal Manchester City forsøge at gentage succesen fra i år, hvor de vandt ligaen. Undersøger vi sagen hos bet365, der tilbyder Premier League odds, står det klart at der er høje forventninger til holdet. City er således klar favorit til at vinde det engelske mesterskab til odds 1.66, og her kommer det meget til at afhænge af spilleren, der selv er født og opvokset i Manchester.

En ting er sikkert, vi kommer til at se mere til Phil Foden, der også forventes at få en vigtig rolle på det engelske landshold til sommerens EM-slutrunde.

Kylian Mbappé – PSG

Den franske angriber er et oplagt valg. På trods af hans alder er han allerede blevet verdensmester, og mange nævner ham som en af verdens absolut bedste spillere.

Kylian Mbappé

Kylian Mbappe celebrating – March 2018” – (CC BY-SA 3.0) af Кирилл Венедиктов

Mbappés store styrke er hans eksplosive fart der sammen med en elegant teknik, gør ham i stand til at drible forbi enhver forsvarsspiller. Han er desuden koldblodig, og scorer på alt hvad der rører sig. Det er derfor umuligt at forestille sig, at han ikke kommer til at spille en vigtig rolle i topfodbolden igennem de næste mange år.

Neymar – PSG

Den brasilianske superstjerne har i lang tid været en af klodens bedste fodboldspillere. Han har dog ikke formået at vinde Ballon d’Or endnu, og med tanke på at han bliver 30 næste år, er det ved at være oppe over. En stor del af årsagen til at han ikke har vundet prisen endnu, skyldtes at han har spillet i samme periode som Messi og Ronaldo. Sammenlignet med dem er han altid blevet stillet bagerst i køen.

Han forlængede for nyligt kontrakten med PSG, og er nu bundet til pariserklubben indtil 2025. Formår han at vinde Champions League i denne periode, er det ikke utænkeligt at han endelig får tilskrevet en Ballon d’Or.

Lige meget hvad skal vi huske på, at vi er heldige at få lov til at leve i denne tid, hvor vi kan opleve to af sportens største legender. Vi kan dog også glæde os over, at der findes nogle fantastiske spillere i periferien, som står klar til at tage over.

Skriv en kommentar