Hvem er de største fodboldspillere i historien?

Hvem er fodboldhistorien største spillere? Det er måske en smagssag, men vi forsøger alligevel at komme med et bud på, hvem der er historiens største spillere. 

Der er mange ting, som afgør, om en fodboldspiller ender i toppen. Men nogle bliver mere end stjerner af deres tid- de går også over i historien som nogle af de største. De bliver fodboldlegender. 

Hvad betyder noget, når en spiller får legendestatus? Og hvad skal der til for, at man ligefrem kommer så højt til tops, at man er blandt kandidaterne til at blive den allerbedste? Nogle vil mene, at det er et smagsspørgsmål, mens andre vil påstå, at det er umuligt at sammenligne de største stjerner, da de hver især har deres egne kvaliteter. En spiller som danske Michael Laudrup er af mange udråbt til en legende, som aldrig har kendt sin lige, men rent faktisk vandt han aldrig nogle landsholdstitler i sin knapt 20 år lange spillerkarriere. Men er det nok til at fratage ham legendestatus?

Pelé har papir på sin legendestatus

Den brasilianske fodboldlegende Pelé – han behøver nok ikke så meget yderligere introduktion – har rent faktisk dokumentation for at være historiens bedste fodboldspiller. Igen er det godt nok en smule subjektivt, da kåringen blev foretaget af tv-kanalen History i forbindelse med deres Fodboldens Historie-sæson i 2018. Men mon ikke, der er mange, som trods alt kan erklære sig enige i, at Pelé, som var med til at vinde verdensmesterskabet tre gange og scorede 727 mål i sin 21 år lange karriere inklusive 77 mål for Brasilien, er i en liga for sig selv? 

De nutidige spillere

På anden- og tredjepladsen finder vi to nutidige spillere, argentinske Lionel Messi og portugiseren Ronaldo, hvilket nok heller ikke fører til de store diskussioner. Ingen af de to fører til de store udsving hos bookmakere som bet365, når oddsene skal sættes for sæsonens betting. Messi har vundet fire europæiske titler med Barcelona og scoret rekordsættende 91 mål på bare et enkelt år, mens Ronaldo også kan prale af fire af de samme titler samt seks sæsoner i træk med over 30 mål i den spanske La Liga. 

Maradona, historiens bedste spiller?

Går vi tilbage i tiden, finder vi også andre kandidater til titlen som historiens bedste spiller. Nogle – måske primært argentinske fans – vil påstå, at den lille troldmand Diego Maradona, som huserede på det argentinske landshold og for Napoli i de europæiske ligaer i 1980erne var sin nabolandsmand overlegen. Han var med til at føre sin italienske klub til deres første italienske mesterskab nogensinde og en enkelt Europa Cup-titel i 1990. Og i samarbejde med Guds Hånd førte han det argentinske landshold til sejr i VM i 1986. 

Som sagt er kåringen af en enkelt fodboldspiller i historien subjektivt og afhænger af de kriterier, man sætter op, når man vurderer spillerne. Og så spiller der som regel også en masse følelser ind. Vi kunne have nævnt adskillige andre spillere som David Beckham, Marco Van Basten, Jürgen Klinsmann, Zinedine Zidane og mange flere, for heldigvis har fodboldverden altid været fyldt med stjerner, om giver os fodboldoplevelser for livet. 

Skriv en kommentar