Michael Laudrup

Michael Laudrup

Michael Laudrup er en af de største danske fodboldlegender nogensinde, og han er af flere omgange blevet udråbt og kåret til den største nogensinde.

Michael Laudrup blev født den 15. juni 1964 på Frederiksberg. Han bliver husket som en fodbold spiller med en eminent teknik, øje for den afgørende aflevering og for meget elegant spillestil, der blandt andet medvirkede til at han i hele sin karriere aldrig modtog et rødt kort.

Han bliver også husket som én af de eneste fodboldspillere nogensinde, der har foretaget “Det forbudte skifte“.

Michael Laudrup er storebror fodboldspilleren Brian Laudrup og de er begge sønner af fodboldspilleren Finn Laudrup.

Karriere

Kjøbenhavns Boldklub (KB)

Michael Laudrup fik sin senior debut i 1981 for Kjøbenhavns Boldklub, som 17-årig.  Her nåede han at spille 14 kampe og score 3 mål, inden han skiftede til nyoprykkede Brøndby IF – klubben hvori hans far Finn Laudrup netop havde afsluttet sin karriere.

Brøndby IF

Michael Laudrup fik fra dag et stor succes i Brøndby IF. Han scorede således to gange i hans debut og med 15 sæsonmål, endte han tredjeøverst på topscorelisten, i sin første sæson.

Da han i anden sæson fortsatte med at imponere, valgte den italienske storklub Juventus FC at købe Michael Laudrup for en sum omkring 6 millioner danske kroner, hvilket var det højeste beløb nogensinde i dansk fodbold.

Juventus FC

Michael Laudrup fik god ikke sin Juventus debut lige med det samme. I italiensk fodbold, var der på daværende tidspunkt en regel om at hver trup kun måtte have to udenlandske spillere, og Juventus havde allerede polske  Zbigniew Boniek og franske Michel Platini i truppen.

Derfor blev Michael Laudrup i første omgang sorteret fra i Juventus og udlejet til den nyoprykkede S.S. Lazio.

S.S. Lazio

I Lazio tilkæmpende Michael Laudrup sig med det samme en startplads, og med sine 8 sæsonmål var han sammen med holdkammeraterne i S.S. Lazio med til at redde den nyoprykkede hovedstadsklub for nedrykning.

Juventus FC ville dog stadig hellere satse på  Zbigniew Boniek og Michel Platini, og derfor fortsatte Michael Laudrup i Lazio i yderligere en sæson.

Denne blev dog ikke nær så succesfuld – hverken for Michael Laudrup eller Lazio. Lazio rykkede ned og Michael Laudrup formåede ikke at følge op på første sæsons gode præstationer, da det kun lykkedes ham at få scoret en enkelt gang.

Alligevel var Juventus nu klar til at satse på Michael Laudrup i stedet fra Zbigniew Boniek.

Juventus FC

Efter returnering fra låneopholdet i Lazio, skulle Michael Laudrup og Juventus få en supersæson. Juventus vandt både det italienske mesterskab og Intercontinental Cup og Michael Laudrup gjorde en så god figur at han blev kåret til Årets Danske Fodboldspiller.

De to efterfølgende sæsonen blev dog ikke tilnærmelsesvis ligeså gode.  Michael Laudrup sad ude med skader store dele af tiden og resten af tiden havde han store problemer med at få scoret.

I hans sidste sæson i Italien, nåede Michael Laudrup af få spilletid i alle 30 ligekampe, men han formåede ikke at score én eneste gang.

FC Barcelona

På trods af to mere eller minde halvsløje sæsoner for Juventus valgte den spanske gigant FC Barcelona alligevel at hente Michael Laudrup.

Her blev Michael Laudrup en del, af det der senere skulle blive kendt som det legendariske “Dream Team”.

Sammen med holdkamerater som blandt andet Ronald Koeman, Hristo Stoichkov, Josep Guardiola og Eusebio vandt Michael Laudrup alt hvad der var værd at vinde.

Da FC Barcelona i 1993 hentede brasilianske Romario, blev spilletiden for Michael Laudrup dog mindre og mindre, og efter slet ikke at have deltaget i FC Barcelonas 0-4 Europa Cup finalenederlag fik Michael Laudrup nok.

Real Madrid FC

1994 fuldførte Michael Laudrup “Det Forbudte Skifte” og skiftede til FC Barcelonas ærkerivlar Real Madrid.

Symbolsk nok blev dette enden for FC Barcelonas totale dominans, da Michael Laudrup og resten af Real Madrid, i første sæson efter Laudrups skifte, vandt det spanske mesterskab – efter at have set FC Barcelona med Michael Laudrup på holdet gøre det de fire forgående sæsoner.

Det blev til to succesfyldte sæsoner i Real Madrid inden Michael Laudrup tog på eventyr i Japan.

Vissel Kobe

Michael Laudrups eventyr i japanske Vissel Kobe varede i en enkel sæson med 15 kampe og 6 mål til følge.

Ajax Amsterdam

Michael Laudrups sidste sæson som aktiv fodboldspiller, var da han i 1998 valgte at spille en enkelt sæson for den hollandske storklub Ajax Amsterdam. En sæson, der bød på 21 kampe, 11 mål og et hollandsk mesterskab.

Danmark

Michael Laudrup fik sin debut på sin 18 års fødselsdag den 15. juni 1982, og han blev derved den anden yngste spiller nogensinde til at få debut på det danske landshold (Kun Harald Nielsen var yngre).

Michael Laudrup deltog i VM-slutrunderne i 1982 i Frankrig og i 1986 i Mexico.

Dansk Fodbolds største resultat nogensinde, var sjovt nok uden Dansk Fodbolds største personlighed nogensinde, da Michael Laudrup grundet uoverensstemmelser med landstræner Richard Møller Nielsen, ikke deltog i Danmarks overaskende sejr ved EM-slutrunden i 1992.

Michael Laudrup måtte dog bøje sig, og vendte tilbage til det danske landshold, for at spille dem til sejr i Intercontinental Cuppen i 1995.

Michael Laudrup spillede sin sidste landskamp i kvartfinalenederlaget til Brasilien i VM slutrunden i 1998 i Frankrig. Han nåede at spille 104 landskampe og score 37 landskampmål for Danmark.

Priser og trofæer

Udover kåringen som den største danske fodboldlegende nogensinde i 2006, så bød Michael Laudrups karriere også på en række andre priser og trofæer. Af de vigtigste kan nævnes:

KB (Kjøbenhavns Boldklub)

  • Årets danske spiller: 1982

Juventus FC

  • Serie A: 1986
  • Intercontinental Cup: 1985
  • Årets danske spiller: 1985

FC Barcelona

  • La Liga: 1991, 1992, 1993 og 1994
  • Copa del Rey: 1990
  • Spanish Super Cup: 1991 og 1992
  • European Cup: 1992
  • UEFA Super Cup: 1992
  • Don Balón Award: 1992

Real Madrid CF

  • La Liga: 1995

Ajax Amsterdam

  • Eredivisie: 1998
  • KNVB Cup: 1998

Danmark

  • FIFA Confederations Cup: 1995

Citater

Som fodboldspiller var Michael Laudrup lidt tilbageholdende og lidt sky, derfor er de fleste Michael Laudrup citater også sagt af andre fodboldlegender end Michael Laudrup selv. Nedenfor er nogle af de bedste samlet:

“Den bedste spiller jeg nogensinde har spillet sammen med og den fjerde bedste i historien sammen med Zidane.” Romário om Michael Laudrup

“Den bedste spiller jeg nogenside har spillet med” Raúl om Michael Laudrup

Pelé var den bedste i 60’erne, Cruyff var i 70’erne, Maradona var i 80’erne og Laudrup var i 90’erne.” Beckenbauer om Michael Laudrup.

Fakta

Fulde navn:Michael Laudrup
Født:15. juni 1964
Nationalitet:Danmark
Landskampe/mål:104 kampe og 37 mål
Kampe/mål i alt:479 kampe og 130 mål
Øgenavne:Geniet og Great Dane

Video

Hyldestvideo

De legendariske lop til Ebbe Sand imod Nigeria

Mere om Michael Laudrup

Nedenfor er samlet nogle links vedrørende Michael Laudrup.

Bedøm beskrivelsen

Giv os gerne en bedømmelse på det du lige har læst:

5 kommentarer til “Michael Laudrup”

  1. Han er den største danske fodboldstjerne ever. Han var med til at vinde confederations cup i 95. Han har spillet for de største klubber: Juventus, Barca, Madrid og Ajax. Der har været flere store stjerner i Dk: Allan Simonsen, Preben Elkjær og Schmeichel, men Michael forbliver den største.

    Svar
  2. He IS the greatest. Skulle have overværet hans afskedskamp i Parken før VM i 1998, men færgen(!) fejlede. Er rigtig ærgerlig over, at jeg aldrig så ham live!

    Svar
  3. Jeg mener stadig at det er og bliver stadig en kæmpe skandale at Michael aldrig modtog Ballon D’or !!! Michael beviste i alle de klubber og lande han spillede i , at han havde verdensklasse og at han havde kæmpestore kvaliteter som fodboldspiller og menneske 🙂

    Svar

Skriv en kommentar