Fodboldlegenden Lev Yashin fra Rusland
Lev Yashin var en tidligere russisk målmand, der af mange bliver betraget som den bedste målmand i fodboldens historie.

Lev Yashin (Lev Ivanovich Yashin) blev født den 22. oktober 1929 i Moskva, i det daværende Sovjetunionen. Han bliver i dag husket som en fantastisk målmand og mange mener endda at han er den bedste målmand i fodboldens historie. Lev Yashin var berømt og berygtet for sine mange og fantastiske redninger, hans imponerende atletiske evner samt hans lynhurtige reflekser. Lev Yashin var derudover en af de første målmand nogensinde, der begyndte at gå ud af sit mål og agere sweeper.

Lev Yashin fik sin tid som fodboldspiller døbt “Den sorte panter”. Lev Yashin spillede nemlig altid i en meget karakteristisk sort drag og det kombineret med hans katteagtige reflekser, gav ham tilnavnet “Den sorte panter”.

Lev Yashin døde den 20. marts 1990, blot 60 år gammel. Han døde af kræft i maven, efter flere operationer.

Karriere

F.C. Dynamo Moskva

Under 2. verdenskrig arbejdede Lev Yashin på en militærejet fabrik, hvor han deltog i flere fodboldkampe for fabrikkens hold. Her gjorde han det så godt at en talentspejder for storklubben FC Dynamo Moskva, blev så imponeret af hans evner, at han blev inviteret til spille for klubbens ungdomshold.

Lev Yashin fik sin seniordebut i en venskabskamp i 1950. Det var dog langtfra nogen drømmedebut, da Lev Yashin droppede fælt og lod modstanderens målmand score direkte på udspark. På grund af droppet og en generel usikkerhed omkring Lev Yashin’s talent, spillede Lev Yashin kun 2 kampe på de efterfølgende 2 sæsoner. På trods af den nærmest ikke eksisterende spilletid, så fortsatte Lev Yashin alligevel med at arbejde hårdt til træning og vente på sit gennembrud.

Imens Lev Yashin gik og ventede på sit gennembrud, fik han tiden til at gå med at spille ishockey. Faktisk var han en så god ishockeyspiller, at den sovjettiske ishockeylandstræner længe og mange gange forsøgte at overtale ham til at satse 100 % på ishockey. Han fik dog ikke held af det, da Lev Yashin ønskede at slå igennem som fodboldspiller.

Gennembruddet kom i 1953, da Dynamo Moskva’s normale første målmand Alexei Khomich løb ind i en skade, hvorefter Lev Yashin fik chancen. Den greb Lev Yashin og han fik sig etableret som 1. målmand i klubben. Herefter så den sovjettiske målmand sig ikke tilbage og i de efterfølgende 17 år var Lev Yashin en sikker sidste skanse for Dynamo Moskva.

Lev Yashin stoppede sin karriere i 1971, hvor FIFA belønnede hans flotte karriere med en testimonialkamp, hvor andre fodboldlegender som Pelé, Eusébio og Franz Beckenbauer deltog for at hylde Lev Yashin.

Lev Yashin nåede at spille hele 326 ligakampe og at score en enkelt gang i sin karriere, hvor han ikke repræsenterede andre klubber end FC Dynamo Moskva.

Sovjetunionen

Da Lev Yashin i 1953 brød igennem som første målmand i Dynamo Moskva, var der mange der spåede ham som en kommende mangeårig landsholdsmålmand, for det sovjettiske fodboldlandshold. Den spådom skulle vise sig at holde stik, for i 1954 fik Lev Yashin debut på det sovjettiske landshold og fra den dag af og indtil sit karrierestop i 1971 var han en sikker sidste skanse for Sovjetunionen.

Lev Yashin nåede at spille 78 landskampe.

Priser og trofæer

I sin tid som aktiv fodboldspiller var Lev Yashin med til at gøre både Dynamo Moskva og Sovjetunionen til magtfaktorer i europæisk fodbold. Det blev selvfølgelig belønnet med en række forskellige priser, trofæer og titler som for eksempel årets spiller i europa (som den første og eneste målmand nogensinde) .

Nedenfor er listet en oversigt over de vigtigste priser, trofæer og titler som Lev Yashin fik overrakt:

Dynamo Moskva

  • Sovjettisk mester (Soviet Top League): 1954, 1955, 1957, 1959 og 1963
  • Sovjettisk pokalvinder (Soviet Cup): 1953, 1967 og 1970
  • Årets målmand: 1960, 1963, 1966
  • Årets spiller i europa (European Footballer of the Year): 1963
  • Årets spiller i europa (Ballon d’Or): 1963
  • Lenin orden (Order of Lenin): 1967

Sovjetunionen

  • Europamester: 1960
  • Olympisk mester: 1956

Fakta om Lev Yashin

Fulde navn: Lev Ivanovich Yashin
Født: 22. oktober 1929
Nationalitet: Sovjetunionen/Rusland 
Højde: 189 cm
Position: Målmand
Styrker: Imponerende atletiske evner, lynhurtige reflekser, stor autoritet og evnen til at agere sweeper.
Landskampe/mål: 78 landskampe
Kampe/mål i alt: 326 kampe og 1 mål
Øgenavn: The Black Spider (Den sorte edderkob), The Black Octopus (Den sorte blæksprutte) og The Black Panther (Den sorte panter)

Videoer

Nedenfor er samlet en række forskellige videoer, omhandlende Lev Yashin.

Hyldestvideo 1

Video der hylder Lev Yashin som en af historiens bedste målmænd.

Hyldestvideo 2

Video der hylder Lev Yashin som en af historiens bedste målmænd.

Hyldestvideo 3

Video der hylder Lev Yashin som en af historiens bedste målmænd.

Mere om Lev Yashin

Vil du vide endnu mere om fodboldlegenden Lev Yashin, så er der nedenfor er samlet en række links vedrørende den sovjettiske målmandslegende:

Bedøm beskrivelsen

Giv os gerne en bedømmelse på det du lige har læst:

GD Star Rating
a WordPress rating system
Lev Yashin, 4.0 out of 6 based on 4 ratings

Andre fodboldlegender

Sponsor

Sponsor

Søg

Nyhedsbrev

Vi er også her

Positioner