Fodboldlegenden Gordon Banks fra England

Gordon Banks er en tidligere engelsk fodboldmålmand, der anses for at være en af de allerbedste målmænd nogensinde.

Gordon Banks blev født den 30. december 1937, i Sheffield i England.

Han bliver i dag husket som en helt fantastisk målmand, som man altid kunne regne med og som aldrig lavede fejl. Han bliver af mange anset for at være den målmand, der har lavet den bedste redning nogensinde, da han i en VM-kamp imod Brasilien i 1970 reddede et hovedstød fra Pele, som ellers sad helt nede i det venstre målhjørne.

Gordon Banks var faktisk en så dygtig målmand, at det engelske folk opfandt talemåden “Safe as the Banks of England”, som stadig i dag bliver benyttet hver gang det engelske folk taler om noget meget sikkert.

Gordon Banks karriere fik dog desværre en pludselig opbremsning, da et biluheld var skyld i at han delvist mistede synet og derfor ikke længere kunne stå på mål, på højeste niveau.

Karriere

Chesterfield

Efter at have spillet for en række forskellige skolefodboldhold, skrev Gordon Banks i 1955 under på en kontrakt med 3. divisionsklubben Chesterfield. Det var dog ikke den mest indbringende kontrakt, og Gordon Banks måtte derfor ved siden af fodbolden arbejde som blandt andet murer.

Den 18-årige Gordon Banks startede med at få kampe for klubbens ungdomshold, men efter en årrække med med solide præstationer (en FA Youth Cup finale som højdepunktet) blev han forfremmet til førsteholdet.

Her nåede han at imponere i 23 kampe, før højere rangrede klubber begyndte at få interesse for den talentfulde målmand.

Leicester City

En af de klubber, der havde fået øje på Gordon Banks talent var 1. divisionsklubben Leicester City, der i 1959 købte ham for et beløb på omkring £7,000 (ca 65.000 danske kroner).

Her startede Gordon Banks som reservemålmand for klubbens mangeårige første målmand Dave McLaren. Først på sæsonen blev Dave McLaren dog skadet, og Gordon Banks fik dermed chancen. Det resulterede i at Gordon Banks stod 2 fejlfrie kampe, inden at Dave McLaren, på grund af sin status som første målmand, igen var tilbage i målet.

I de efterfølgende 5 kampe lukkede Dave McLaren dog hele 15 mål ind, og som konsekvens af dette blev Gordon Banks ny første målmand for Leicester City.

Herefter så Gordon Banks sig ikke tilbage, og i de efterfølgende 7 sæsoner var han en uvurderlig sidste skanse for Leicester City.

På trods af den store personlige succes for Gordon Banks, så var Leicester City stadig et langt stykke fra de store engelske hold som Manchester United, Liverpool FC og Tottenham Hotspur.

På grund af lysten til at vinde trofæer kombineret med at Leicester City’s nye unge lysende målmandstalent (Peter Shilton) krævede førsteholdsfodbold, satte Gordon Banks sig selv på transferlisten.

Gordon Banks nåede i sine 8 år hos Leicester City at spille 293 ligakampe.

Stoke City

I 1967 underskrev Gordon Banks en kontakt med Stoke City. Efter at have spillet sin første sæson for Stoke City, indgik klubben sammen med en lang række andre storklubber et samarbejde om at danne en udbryderliga, hvor de forskellige hold skulle spille imod hinanden på amerikansk grund. I denne tunering gik Stoke City under navnet Cleaveland Stokers.

Cleaveland Stokers

I 1968 blev Gordon Banks en del af Cleaveland Stokers, som han nåede at repræsentere 12 gange inden udbryderprojektet blev aflyst.

Stoke City

Efter aflysningen af udbryderprojektet var Gordon Bank i 1969 tilbage i England hos Stoke City igen, hvor han for alvor viste sig som en af verdens bedste målmænd. På dette tidspunkt var der ingen grænser for hvad Gordon Banks ville kunne opnå.

Hans karriere fik dog et uhyggeligt stop den 22. oktober 1972, da han på vej hjem efter behandling af Stoke’s fysioterapeuter, kørte galt i sin bil. Efter nogle timers ubevidsthed vågnede han op på hospitalet hvor han fik at vide at han ikke havde fået nogle livstruende skader – havde dog mistet synet på sit højre øje.

Efter den besked mente mange at 35-årige Gordon Banks karriere var forbi. Han selv var dog ikke enige og han fortsatte med at træne i håbet om at kunne komme til at spille kamp for Stoke City igen.

Det skete dog ikke da Stoke i stedet hentede Peter Shilton i Leicester City, som for 2. gang i karrieren skulle tage over for Gordon Banks.

I sine 2 perioder hos Stoke City nåede Gordon Banks at spille 194 kampe.

Fort Lauderdale Strikers

På trods af status som halv blind, nægtede Gordon Banks at lægge handskerne på hylden og i 1977 (5 år efter biluheldet) underskrev han en kontrakt med den amerikanske klub Fort Lauderdale Strikers, der blandt andet havde den tidligere superstjerne George Best på holdkortet.

Her spillede han et enkelt år, hvor han blandt andet blev kåret som ligaens bedste målmand.

St Patrick’s Athletic F.C.

Efter den personlige oprejsning hos Fort Lauderdale Strikers skiftede den 40-årige Gordon Banks i 1968 tilbage til Europa, hvor han underskrev en halvårlig lejekontrakt med irske St Patrick’s Athletic F.C..

Her spillede han dog kun en enkelt kamp, inden han vendte tilbage til USA og Fort Lauderdale Strikers.

Fort Lauderdale Strikers

Tilbage hos Fort Lauderdale Strikers spillede Gordon Banks en række kampe, inden han valgte at sige stop og lægge handskerne på hylden.

I sine 2 perioder hos Fort Lauderdale Strikers nåede Gordon Banks at spille 39 kampe.

England

Efter succesen hos Leicester City, fik Gordon Banks landsholddebut i april 1963. Her gjorde den 23-årige Gordon Banks en god figur, selvom det engelske landshold med 2-1 til Skotland og herefter var Gordon Banks at betragte som englands nummer 1.

VM 1966

Gordon Banks første store slutrunde kom da han i 1966 blev udtaget til den engelske VM-trup. Her stod den talentfulde målmand fremragende og man skulle helt frem til 43 minutter inde i semifinalen, før der blev scoret på Gordon Banks (Portugals Eusébio på straffespark). På trods af scoringen lykkedes det dog for Gordon Banks og England at besejre Portugal og herefter ventede Vesttyskland i finalen.

Finalen blev et drama, hvor kampen først blev afgjort i den forlængede spilletid, da Gordon Banks og England kunne lade sig hylde som verdensmestre, efter at have besejret Vesttyskland med 3-2.

EM 1968

Ved EM-slutrunden i 1968 i Italien, var Gordon Banks og England på grund af status som verdensmestre, en af tuneringens favoritter. England røg dog ud semifinalen, da de blev besejret af Jugoslavien.

VM 1970

4 år efter triumfen i London, skulle Gordon Banks og resten af landsholdet forsøge at forsvare deres titel i Mexico.

På trods af et 1-0 nederlag til Brasilien, lykkedes det England at kvalificere sig til kvartfinalen hvor finale modstanderen fra 1966 Vesttyskland ventede. Desværre havde Gordon Banks været syg op til kampen og under den endelig test, viste det sig at han ikke kunne deltage i kvartfinalen. I stedet blev det Peter Bonetti, der skulle vogte det engelske mål.

Kampen forløb som England kunne have ønsket sig og der var ikke spillet længer før England førte med 2-0. Kampen så ud som den var afgjort, og den engelske landstræner udskiftende blandt andet stjernen Bobby Charlton, for at spare ham til næste kamp. Pludselig ud af ingen ting lykkedes det dog for den tyske legende Franz Beckenbauer, at score efter en fejl fra Peter Bonetti og ud af ingenting var Vesttyskland tilbage i kampen igen. I minutterne efter blev det også til 2-2 og 3-2 til Vesttyskland og så var England ude af VM.

Efter kampen gik spekulationerne på at Gordon Banks var blevet forgiftet og at nogen bevidst havde sørget for at han ikke kunne deltage i kampen. Dette afkræftede Gordon Banks dog selv.

Selvom tuneringen endte som en stor skuffelse for Gordon Banks, så var det var under denne tuneringen af Gordon Banks indskrev sig selv i historiebøgerne, da han lavede fodboldhistoriens bedste redning nogensinde, da han på fornemste vis reddede et hovedstød fra den brasilianske legende Pele.

I 1972 indtraf det forfærdelige biluheld dog, og den halvblinde Gordon Banks var herefter færdig på landsholdet.

Inden skaden satte en stopper for Gordon Banks landsholdskarriere, nåede han at spille 73 landskampe for England.

Priser og trofæer

På trods af at Gordon Banks i sin tid som aktiv fodboldspiller, blev betraget som verdens bedste målmand, så var det ikke mange trofæer, titler og priser som Gordon Banks var med til at vinde. Det blev dog til en af de helt store med det engelske landshold og to små  Ligacup trofæer.

Disse og andre af de vigtigste priser, trofæer og titler som Gordon Banks vandt, er listet herunder:

Leicester City

  • Ligacup vinder (League Cup): 1964

Stoke City

  • Ligacup vinder (League Cup): 1972

England

  • Verdensmester (FIFA World Cup): 1996
  • Britisk mester (British Home Championship): 1964, 1965, 1966, 1968, 1969, 1970, 1971 og 1972

Citater

Nedenunder er samlet en række af de mest kendte citater sagt af eller om Gordon Banks:

“It’s something that people will always remember me for,”  Gordon Banks om sin fantastiske redning imod Brasilien i 1970.

“It’s the greatest save I have ever seen.” Pele om Gordon Banks fantastiske redning.

“I score more than 1,000 goals in my life, but the goal I don’t score they remember.” Pele om det mål Gordon Banks forhindrede ham i at score.

“Of all the players to lose, we had to lose him.” Den daværende engelske landstræner Alf Ramsey, om Gordon Banks skade inden kvartfinale kampen imod Vesttyskland i 1972.

“I would not have scored, if Banks had been the keeper.” Franz Beckenbauer om sit mål i kvartfinalen i 1972, hvor Gordon Banks sad udenfor med sygdom.

Fakta om Gordon Banks

Fulde navn:Gordon Banks
Født:30. December 1937
Nationalitet:England
Position:Målmand
Højde:185 cm
Landskampe/mål:73 landskampe
Kampe/mål i alt:565
Øgenavn:Banks of England

Videoer

Nedenfor er samlet en række videoer, der gengiver en række af Gordon Banks’ største øjeblikke.

Verdens bedste redning – nogensinde

Gordon Banks redder på helt fantastisk vis, et perfekt hovedstød fra Pele, under en VM-kamp mellem England og Brasilien i 1970. Redningen er sidenhen flere gange blevet kåret som den bedste redning nogensinde.

George Best snyder Gordon Banks

Under et udspark, tager George Best bolden fra Gordon Banks og scorer på en rasende Gordon Banks. Målet bliver dog annulleret.

Portræt af en Leicester legende

Portræt og interview med Gordon Banks fra Official History of Leicester City DVD.

Mere om Gordon Banks

Vil du vide endnu mere om fodboldlegenden Gordon Banks, så er der nedenfor er samlet en række links vedrørende Preben Elkjær:

Bedøm beskrivelsen

Giv os gerne en bedømmelse på det du lige har læst:

Andre fodboldlegender

Sponsor

Sponsor

Søg

Nyhedsbrev

Vi er også her

Positioner